De første par dage

Så fik jeg endelig bloggen til at virke. Jeg vil bruge siden her til at skrive lidt om de ting jeg oplever, og lægge nogle billeder op.

De to uger før afrejse var tætpakket med aktiviteter. Der var mange som skulle sige "på gensyn" til, og så var der også lige et DM nat og indendørsorientering på NAG som skulle klares.
Fredag morgen, hvilket var den dag jeg rejste, havde jeg en sidste morgenmad med familien.

Afsted til lufthavnen gik det. Da vi kom til baggage check in, viste det sig at jeg ikke måtte have 30 kg baggage med i hver taske, men kun i dem begge to tilsammen. Så der skulle nogle hårde prioriteringer til for at få taskerne til at veje 9 kg mindre, men det kunne da lade sig gøre.

Fra København til Dubai skulle jeg flyve med A380eren, som er et KÆMPE fly!

 Ingen problemer med denne flyvetur, og vi landede i Dubai.
Ombord på det næste fly var jeg så heldig at have tre pladser for mig selv. Så jeg havde både vinduesplads og gangplads, det blev meget vigtigt senere.

Jeg fik sat mig godt til rette, set den første film i det nye fly og var klar til at se den næste, da jeg pludselig begyndte at få lidt kvalme. I første omgang troede jeg at det bare var fordi jeg ikke havde fået sovet så meget, så jeg satte mig hen til vinduet og prøvede at falde i søvn, det gik fint, men 4 timer inde i flyrejsen, som varede i 13 timer, vågnede jeg op, med en pludselig trang til at skynde mig ud på toilettet og kaste op, så det gjorde jeg. De næste 9 timer var nok nogen af de hårdeste i mit liv.
Jeg sad bare og kiggede ud i luften, mens jeg ventede på at jeg kunne komme ud af flyet. Det var svært at se nogen fremskridt på kortet, det var ligesom om flyet bare blev stående på det samme sted over det indiske ocean, så da jeg endelig kunne spotte den australske kyst, hjalp det lidt på det.

Selvom der stadig var 3-4 timers flyvning tilbage.
Mens jeg var syg var det virkelig lækkert at have alle tre sæder for mig selv, da jeg kunne sidde lænet op at vinduet eller kigge ud, samtidig med at jeg hurtigt kunne komme ud, hvis kroppen gerne ville af med noget mere. Fra vinduet så jeg denne flotte solnedgang

Da vi endelig landede havde jeg det stadig ret dårligt, men jeg fik fundet igennem lufthavnen og hen til paskontrollen, da jeg stod forrest i køen, kunne min krop ikke mere og jeg måtte brække mig igen, heldigvis havde jeg taget en brækpose med fra flyet. Så der sad jeg, på knæ, forrest i køen til paskontrollen, til stor underholdning for grænsepolitiet som stod og holdt øje. Så kan man da strege det af ens bucket list.
Efter det, fik jeg det heldigvis lidt bedre, og jeg kunne virke nogenlunde normal, da jeg blev samlet op af Warren og Milla og kørt hjem til deres hus.
Min teori er nu, at jeg har fået madforgiftning af den første omgang flymad, for symptomerne passede til det.

Ashton, Jensen og Natsha var i Canberra for at løbe udtagelses løb til JWOC, så det var kun Warren og Milla som var hjemme. Tilgengæld havde de besøg af 5 finnere på min alder, som alle var fløjet til Melbourne for at se formel 1 grand prixet om søndagen.

Og det skulle vi selvfølgelig også, jeg trodsede kvalmen og at min mave stadig ikke var helt god, og kom afsted sammen med Warren og Milla. Og det var fandme sjovt! Både det at se grandprixet, men også hele set uppet bag, med massere af bil udstillinger, konkurrencer og merchandise butikker.
Da Warren, Milla og jeg, på et tidspunkt sad under et træ og snakkede lige så stille, fløj der et jagerfly tæt forbi, hvilket larmede så meget at Milla begyndte at græde og jeg tror alle fik et kæmpe chok.

Efter grandprixet kunne man gå ud på kørerbanen, hvilket var et stort kaos, med folk som klatrede på hegnet osv.