Træningsweekenden

Nu har jeg været i Australien i lidt over en uge, og det har været en god blanding af massere af afslapning nogle dage og  andre dage har være meget aktive. Jeg kommer først rigtigt igang med mit træner arbejde efter min tur til New Zealand, så den første uge har jeg mest brugt på at møde en masse folk og finde ud af hvad jeg rent faktisk skal lave hernede.

I onsdags tog jeg en tur ned til Melbourne centrum fordi jeg manglede noget tøj, det meste var røget ud af tasken i Københavns lufthavn. Jeg kørte med Warren over til han cykelbutik, som ligger lige ved siden af en sporvogns station hvor sporvognen kører direkte ind til byen. Jeg vidste ikke helt hvor jeg skulle hen, så jeg steg bare af et sted og begyndte at gå i en retning, uden at have en plan. Det førte mig forbi parlamentet, China town og H&M.

Efter at have fundet hvad jeg skulle bruge, spist frokost og set lidt mere af byen, fangede jeg en sporvogn hjem igen.

I weekenden skulle vi til en konkurrence i Bendigo. Bendigo ligger ca. 2 timers kørsel nord for Melbourne. Og her lærte jeg så, at når australierne tager afsted, så skal der bankes nogen træninger igennem. Vi startede med 7 km konkurrence i det de kalder gully/spur terræn. Det er områder hvor der engang har været gravet efter gul, hvilket giver en masse små slugter og udløbere.

Efter de 40 min det tog, besøgte vi Andrew Cameron og hans familie, dem skal jeg bo hos i en måned i August, så det var ret fint at møde dem og se deres hus. Derfra gik turen til centrum af Bendigo hvor vi løb sprint O-intervaller, 3 intervaller med ca. 1 km længde hver.

Her var vi, udover the Keys også Brodie, som kæmper for at komme med til VM på sprintdistancen samt Leon og Kerrin som begge også er australske landsholdsløbere, så der var god modstand.

Men det var stadig ikke nok, til sidst løb vi en sprint med omvendt jagtstart, så vi lige kunne tvinge de sidste kræfter ud af kroppen.

Bennene var altså godt smadret da vi skulle løbe 8 km konkurrence om søndagen, og for at det ikke skal være løgn, så var der selvfølgelig 400 højdemeter på banen. Mine ben havde det ikke så sjovt.

Skoven var dog fuld af kænguruer og under den cermonielle præ-løbs urinering, kom der en kænguru hoppende lige i mod mig, i høj fart. Jeg fik et kæmpe chok og var på vej om bag et træ, men den hoppede heldigvis fra lige foran mig.

Som man kan se på kortene er skoven meget åben her i Australien. Bunden er samtidig virkelig hård, så det er ligesom man løber på sti hele tiden. De to ting tilsammen gør at man kan løbe sindsygt hurtigt i skoven, hvilket bare gør det hårdere.

Mandag var jeg så ude og cykle en tur, for at få noget af mælkesyren ud af benene og der var jeg ved at kører nogle australske fugle ned.

Det var alt for nu, på torsdag rejser jeg med familien Key til Christchurch, hvor vi skal bo hos Carsten Jørgensen i en uge. Derefter flyver vi til Auckland og deltager i Oceania Championships  og til sidst har jeg en uge hvor jeg skal rejse rundt på nordøen for mig selv. Vi ses